Foredrag & events

“Bag hemmeligheden”

– et dramatiseret foredrag om fortielse

Hemmeligheder og fortielse er noget, vi alle kender til.
Nogle er små og pinlige. Andre er tunge og livsforandrende.
Fælles for dem er, at de ofte lever i tavshed.

I Bag Hemmeligheden inviterer skuespiller og psykolog Sarah Kamphøvener publikum ind i et stærkt, ærligt og nuanceret foredrag om det, vi ikke taler om – og hvorfor.

Med udgangspunkt i både personlige erfaringer og psykologisk faglighed deler Sarah åbnet sin egen historie: at hendes biologiske oprindelse blev hemmeligholdt i 43 år, og hvordan hun selv har fortiet dele af sit liv i frygt for stigmatisering på grund af et synshandicap.

Foredraget stiller skarpt på spørgsmål om:

  • Hvorfor fortier vi?
  • Hvilke konsekvenser har det for os og vores relationer?
  • Hvordan gør vi op med tavsheden?

Indholdet veksler mellem alvor og humor, sårbarhed og kraft, personlige fortællinger og karikerede roller. Publikum tages med fra det skrøbelige og eftertænksomme til det fandenivoldske og livsbekræftende.

Bag Hemmeligheden er et dramatiseret foredrag med plads til grin, refleksion og nye perspektiver på perfekthedskultur, præstationspres, facader, mod og fællesskab.

Målgruppe: Unge og voksne
Varighed: ca. 1 time
Efter foredraget er der mulighed for spørgsmål og fælles refleksion.

Lyt til Sarahs podcast “Et bjerg af tavshed” på diverse streamingtjenester (gratis).
Følg med på Sarahs YouTube-kanal: Blindboss

Baggrund

Sarah Kamphøvener er uddannet psykolog og skuespiller og arbejder som foredragsholder, underviser, terapeut og podcastvært. Hun har siden 2010 afholdt kurser og workshops i kommunikation, konflikthåndtering, kropssprog og gennemslagskraft – både i offentlige og private organisationer.

Hun har bred erfaring med rådgivning og terapeutiske samtaler inden for bl.a. stress, angst, depression, lavt selvværd og livskriser og er kendt for sin stærke formidling, sit nærvær og sin evne til at skabe trygge rum for svære samtaler.

Praktisk info

Jeg kommer gerne ud og afholder mit dramatiserede foredrag.
Book ved at skrive til min mail [email protected] eller ring på tlf. 28 30 10 65 for at høre nærmere.

Udtalelser fra publikum

” Omkring 70 mennesker mødte op i sognegården en sen, mørk eftermiddag i oktober og var vidner til et helt særligt foredrag om fortielse. Sarah formåede på en time at fortælle både personligt, fagligt og humoristisk om emnet. Hun tryllebandt os med fortællinger fra sit eget liv, fra sit arbejde som psykolog og opførte undervejs i foredraget små skuespil, hvor hun agerede forskellige personlighedstyper, som vi alle genkendte både fra os selv og andre. Disse små skuespil fik smil og latter frem, og tilbød os lidt luft undervejs i foredraget om et så vigtigt og alvorligt tema som fortielse og tavshed. Efter foredraget udtrykte tilhørerne deres begejstring over foredraget og forestillingen til mig som arrangør, ligesom mange benyttede lejligheden til kort at henvende sig personligt til Sarah med deres oplevelser.”

– Hanne Henriksen, Sognepræst Klostersogn Horsens

”Vi havde besøg af Sarah Kamphøvener med hendes dramatiserede foredrag ’Bag hemmeligheden’ på Teatret Svalegangens lille scene, Off The Record.
Sarah taler respektfuldt og nuanceret om fortielse, og hvorfor vi mennesker kan komme til at tro det er for det bedste. Det dramatiserede foredrag gav anledning til gode og dybe snakke hos publikum samt ansatte og frivillige,  som var tilstede på aftenen. Jeg vil klart mene, at andre kan have glæde af at opleve ’Bag hemmeligheden’.”
– Mette Rønne, Teatret Svalegangen

Så godt; underholdende og rørende. En time med superdygtige og dejligt uforstillede Sarah Kamphøvener på Svalegangen forleden. Om de små og store, menneskelige fortielser. Modet til at tage fat på dem, timing og ikke mindst; de omkostningerne der er, når vi ikke tager dem under kærlig behandling. Kan varmt anbefales, også podcasten “Et bjerg af tavshed” – Tilskuer, Teatret Svalegangen

Tak for en virkelig tankevækkende og voldsom morsom forestilling, Sarah Kamphøvener. Du rammer ned i et kulturelt tema, som ALLE mennesker har mere eller mindre alvorlige erfaringer med.
Jeg håber, du får masser af forestillinger i din kalender.
Anbefaling: BOOK hende til jeres næste personaleevent! 🤩
– Tilskuer, Teatret Svalegangen

“Vi var alle fire imponerede over din utrolige kraftpræstation. Og vi gik hjem, talende om fortielser, glade og rørte. For du taler lige ind i noget, som vi alle kender til.

Din evne til at gå fra det fine, skrøbelige, alvorlige og sårbare til det fandenivoldske med skønne kraftudladninger var imponerede. Vi oplevede, at timen fløj afsted og der var både plads til grin, alvor og masser af sunde tanker om perfekthedskultur, præstationsræs, facade, mod, fællesskab osv.” – Gæst

“Jeg synes det var virkelig stærkt. Der var både humor, dybde, og masser af eftertanke – jeg kunne mærke det. Tak fordi du delte dine erfaringer på en så åben og ærlig måde. Jeg blev ramt af flere af de ting, du sagde, og har allerede taget mig selv i at tænke videre på dem. Jeg blev også virkelig rørt over dine sidste ”replikker” om dit fremtidige møde med et barnebarn. Tænk, folk rejste sig og klappede til sidst – det siger jo noget om, hvor stærkt dit budskab var. Tak for en inspirerende aften!” – Gæst

“På Højskolen Snoghøj havde vi fornøjelsen af at være prøvekaniner på skuespiller og psykolog Sarah Kamphøveners dramatiserede foredrag “Bag hemmeligheden” – instrueret af Fransk Gunnersen.

Sarah formåede at få eleverne frem i stolen og gjort levende interesserede i det Sarah har på hjerte! Foredraget balancerede hudløse fortællinger fra Sarahs eget liv om fortielser, som hun underbyggede med faktuel viden fra hendes praksis som psykolog. Og ikke mindst krydrede hun det hele med rammende illustrationer og sjove karakterer til at illustrere pointer undervejs. Vi fik med andre ord rørt både hjertet, hjernen og ikke mindst lattermusklerne.

Jeg anbefaler derfor dette dramatiserede foredrag til lignende institutioner, højskoler, efterskoler, biblioteker, kirker og alle andre steder, hvor der er eksistens på spil” – Kim Røge, Forstander Højskolen Snoghøj.

Læs også

“Et bjerg af tavshed” af Sarah Kamphøvener.

https://www.tv2ostjylland.dk/oestjylland/sarahs-liv-blev-vendt-pa-hoved-da-familiehemmelighed-blev-afsloret-efter-43-ar-fd049

Jeg glæder mig til at høre fra dig

Kontakt mig gerne for yderligere info.