Konflikthåndtering for ledere og mellemledere
Konflikthåndtering er ikke for amatører! Det kræver mod og træning.
Fryser du? Bliver du frustreret? Kan du ikke tænke klart i konfliktsituationer, eller ønsker du bare at blive endnu bedre til at håndtere konflikter, så er denne dag en god investering for dig.
Ved træning bliver du bedre til:
- at agere autentisk
- at anvende konfliktnedtrappende kommunikation og adfærd
- at anvende den refleksive mæglingsmetode – udviklet af Københavns Universitet
Metoden bliver bl.a. anvendt i statsforvaltningen, konfliktråd og ved rets mægling.
Træning af adfærd og kommunikation via case-spil
Du har været på kursus i kommunikation/ledelse/konflikthåndtering. Det har været enormt inspirerende, men alligevel kommer du tilbage på arbejdspladsen og gør som du plejer. Kender du det?
Det er fordi du mangler at træne de nye redskaber, kun ved træning kan du lave en adfærdsændring.
Velvidende at du som leder har en god teoretisk forståelse af kommunikation og konflikter, begrænser vi teorien på dagen til det absolut nødvendige. Derfor er der heller ingen power points. Det er den praktiske træning, baseret på dine egne historier/konfliktfyldte situationer, som er i fokus. Her får du indsigt i, hvordan teorierne virker på netop dig.
Alle kommer på arbejde hele dagen fordi vi arbejder med reflekterende teams.
Målgruppen
Ledere og mellemledere med mod til selverkendelse, vilje og lyst til at arbejde med sig selv, samt adfærd og kommunikation i konfliktsammenhænge.
Ring eller skriv til mig og få en uddybning af dagens muligheder og et konkret tilbud.
Læs også
Hvilken teori bygger kurset på?
Artikel om kursus i kommunikation og konflikthåndtering (finduddannelse.dk)